Køkkenassistent

Køkkenassistent – Vestfyn – Ref. 277

In Ikke-kategoriseret by KVR

Bliv en del af et kreativt køkkenteam og skab gastronomiske oplevelser til 200 kolleger!


Vores kunde, en større produktionsvirksomhed på Vestfyn, søger til opstart hurtigst muligt en køkkenassistent til fastansættelse på fuld tid.

Vi søger en kollega, som sammen med resten af vores køkkenhold, laver mad til knap 200 kolleger. Vi er stolte af at drive vores egen kantine, og sætter en ære i, at lave god og kreativ mad til så mange mennesker. Vi tilbyder en udfordrende og interessant stilling med gode og solide ansvarsområder med fokus på en selvstændig og en teambaseret funktion i vores kantine. Arbejdstiden for denne stilling er mandag til fredag på daghold.

Om jobbet

I køkkenet vil du indgå i et fast team, som sætter en ære i at levere en pæn og appetitvækkende tilberedning. Som køkkenassistent vil du være med til at håndtere friske råvarer og tilberede dagens buffet – herudover vil du, ligesom resten af teamet, bidrage med ideer til nye og inspirerende retter til vores madplan.

Faglige kompetencer

  • Relevant køkkenuddannelse, og erfaring som fx kok, cater, køkkenassistent eller lign.
  • Du har en bred viden om mad generelt og er vant til at være i et køkken
  • Kreativt tænkende og opmærksom på detaljer

Personlige kompetencer

  • Mødestabil
  • Ansvars- og kvalitetsbevidst
  • Fleksibel og interesseret i nye arbejdsopgaver og rutiner
  • Udadvendt og imødekommende
  • Deler viden og fastholder læring
  • Giver og modtager feedback på en konstruktiv måde
  • Godt humør og positiv indstilling
  • Kan arbejde under tidspres og er i stand til at ”skifte gear”, når tingene går stærkt

Vi tilbyder

  • En god og solid virksomhed at være ansat i
  • Ansættelse under Industriens Overenskomst og gældende lokalaftale
  • Personalegoder
  • En social arbejdsplads
  • Videreudvikling i form af relevante kurser mv.

Løn
Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt efter kvalifikationer.

Yderligere informationer
Stillingen skal besættes via vikar- og rekrutteringsbureauet KVR Assens.
Har vi fanget din interesse, og kan du se dig selv i ovenstående – så vent ikke med at søge jobbet.
Der vil løbende blive afholdt samtaler.


Søg jobbet via vores online rekrutteringssystem

Registrer dig og upload din ansøgning og cv.


For mere info

Ønsker du yderligere informationer om jobbet, er du velkommen til at kontakte Flemming Kjær.