Vedligeholdstekniker med produktionsteknisk baggrund søges til natskift.
Vores kunde, Dan-Foam i Aarup, har travlt, og søger lige nu flere vedligeholdsteknikere til start hurtigst muligt.
Dan-Foam ApS’ vedligeholdsafdeling søger til natskift en vedligeholdstekniker med god mekanisk og produktionsteknisk indsigt – og gerne med erfaring fra lignende job.
Arbejdstiden er søndag-fredag kl. 23:40- 07:01.
Du bliver en del af Dan-Foams vedligeholdelsesteam bestående af 15 dygtige og engagerede teknikere, som sørger for reparations- og vedligeholdsopgaver samt deltager i udvikling og optimering af eksisterende produktionsudstyr.
Dine arbejdsopgaver
Jobbet byder på mange varierede opgaver såsom
• Reparations- og vedligeholdsopgaver (ad hoc såvel som forbyggende)
• Afvekslende opgaver inden for mekanik, styring, hydraulik og pneumatik m.v.
• Optimering/forbedring af produktionsudstyr
Dine kvalifikationer
Flerårig produktionsteknisk baggrund, gerne fra lignende job.
• Support på teknisk udstyr
• Flair for fejlfinding
• God teknisk indsigt
• God procesforståelse
• Gå-på-mod samt interesse for at holde produktionen kørende
• Arbejder effektivt, engageret, fleksibelt og selvstændigt
• Medvirker til effektiv produktion og tager selv initiativ
• Bidrager positivt til et godt arbejdsmiljø, iagttager almindelig høflighed, er venlig og imødekommende, accepterer forandringer og hjælper kolleger, når der er brug for det
Din nye arbejdsplads tilbyder
• Et spændende og selvstændigt job, hvor der er gode muligheder for udfordringer og udvikling
• Godt arbejdsmiljø, som er kendetegnet ved en uformel omgangstone, åbenhed, ærlighed og tillid
• Gode efteruddannelsesmuligheder
• Løn i forhold til kvalifikationer og gældende overenskomst
• Tiltrædelse hurtigst muligt
Om din nye arbejdsplads
Dan-Foam er Tempur Sealys centrale produktionsenhed til det internationale marked. Virksomheden udvikler, producerer og håndterer et enestående, men også komplekst produktprogram bestående af puder, madrasser, sengesystemer og accessories, som sælges i mere end 60 lande.
Søg jobbet via vores online rekrutteringssystem
Registrer dig og upload din ansøgning og cv.
For mere info
Ønsker du yderligere informationer om jobbet, er du velkommen til at kontakte Flemming Kjær.